Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Vindere - Supersaver Travel Blog Awards 2012

Vinnare i Supersavertravel Travel Blog Awards 2012

Vinderne i Supersaver Travel Blog Awards!

Allerede i april begyndte jagten på Danmarks bedste rejseblogge, og interessen har været stor. Nomineringerne til Travel Blog Awards gav læserne mulighed for at stemme om deres favoritblogge. De fem blogge i hver kategori, som fik flest nomineringer, og som opfyldte juryens kriterier, gik videre til finalen. Mange fantastiske blogge har konkurreret i Travel Blog Awards og Supersaver er stolte over at kunne præsentere vinderne!

Og vinderne er ...

 

 

Vinderen i kategorien Bedste rejseblog:
Renefrederiksen.dk

Hvad betyder det for dig, at du er blevet kåret Bedste Rejse-blogger?
Det er et stort klap på skulderen fra alle de som har stemt. Jeg håber det er fordi jeg gør et godt stykke arbejde og folk kan bruge mine beretninger til inspiration for egne roadtrips og finde den hjælp de matte have brug for, til at kunne komme godt af sted på egen hånd.

Hvordan kom du i gange med at blogge, og hvad var det der fik dig til at skrive om netop roadtrips i USA?
Jeg har blogget siden 2005. Dengang var det mest for at holde familie og venner opdateret med, hvad jeg gik og lavede og hvor jeg var henne (jeg rejste en del i Europa i mit tidligere job). Indtil 2008 bloggede jeg om stort set alt, men havde været på roadtrip i USA fem gange og jeg bloggede en del mere fra de ture end ellers. 2008 var også året hvor nogle venner skulle en måned af sted til USA og spurgte mig til råds. Jeg satte ord på en del af det praktiske, og fandt ud af, at det var noget jeg brændte for, så mine praktiske råd fandt vej ud på bloggen og antallet af besøgende tog til efterhånden som jeg fyldte flere råd ind på siden, skrev indlæg fra mine ture og svarede på spørgsmål.

Hvad driver dig når du skriver?
Et ønske om at andre også bør opleve det jeg lige har set, hørt, smagt, gjort. Jeg skriver for at hjælpe andre til bedre oplevelser i USA. Mine rejsebeskrivelser skulle gerne give inspiration til andre I deres planlægning, og de praktiske råd er også med til at fjerne ”det farlige” ved at rejse langt væk, leje en bil og køre rundt på egen hånd.

Hvad er det bedste ved at blogge om rejser ?

Mulighederne. Når du er ude og rejse så oplever du hele tiden. Alle disse oplevelser kan du sætte ord og billeder på og selvom du kommer de samme steder hen en anden gang, så er det langt fra sikkert du har en lignende oplevelse. Fordi der er så mange indtryk ,så er der en bred vifte af emner at vælge mellem til bloggen. Bloggen kan være en mulighed for fokuserer på noget du brænder for og bringe det videre. Jeg har valgt at fokuserer på roadtrips i USA. Ikke storbyferier eller badeferier i USA. Det lyder måske lidt smalt, men faktisk er der ikke timer nok i døgnet til at jeg kan nå at skrive alt det jeg gerne vil om roadtrips i USA.

Har du et råd til dem, der kunne tænke sig at starte en rejseblog?

Begræns dig, find din niche og udforsk den. Når du først kommer i gang, så er det nemmere at finde indhold til en rejseblog end du regner med. Vær bevidst om at ikke alle rejser og ikke alle oplevelser på en rejse behøver at blive blogget om. En rejseblog er ikke noget du får succes med fra den ene dag til den anden. Tre uger i Thailand kan godt være startskuddet til en rejseblog, men en håndfuld beretninger fra den tur betyder ikke du har en rejseblog. Du skal brænde for den niche du vælger, ellers dør din blog ud når du kommer hjem.

Hvad er dine fremtidige planer for bloggen?
Jeg har lange lister med ting jeg gerne vil skrive om, men tiden er ikke til det. Derudover er der en række tekniske ting jeg skal have ordnet på min side, så den er bedre rustet til fremtiden. Den mest umiddelbare plan for fremtiden bliver eksekveret senere på måneden, hvor jeg tager til Toronto og tilføjer Canada som roadtrip destination på bloggen.

Hvordan vil du fejre din udnævnelse ?
Ved at takke alle de som har stemt. Jeg er utrolig glad for alle de som vender tilbage til min blog, læser mine beskrivelser, stiller spørgsmål og hjælper andre med at svare på diverse spørgsmål. Jeg har også en masse trofaste læsere på Facebook som jeg ved også har medvirket til denne award. Og så ved at tage en stor Jack D. Tennessee Honey og cola.

Og endelig - har du et sjovt minde, du gerne vil dele med os ?

På min tur ad Route 66 i 2011 boede jeg nede i Grand Canyon Caverns Suite. Det er en unik overnatningsmulighed som det stadig kun er få som har benyttet sig af. En lokal TV station havde fundet frem til stedet og da vi havde boet nede i grotten natten over, blev spurgt om de måtte interviewe os. Så jeg har ikke kun boet 65 meter under jorden i en grotte. Jeg er også blevet interviewet til amerikansk tv om oplevelsen – som selvfølgelig er grundigt beskrevet på min blog.

http://www.renefrederiksen.dk/2011/08/25/grand-canyon-caverns-suite-pa-route-66/




Vinderen i kategorien Bedste Asienblog:
Anette og Preben's rejseblog

Hvad betyder det for dig, at du er blevet kåret Bedste Asienblogger?
Vi er selvfølgelig lidt stolte af at blive kåret til bedste Asienblog og det giver os mod på at fortsætte med at beskrive vores rejsemål.

Hvordan kom du i gange med at blogge, og hvad var det, der fik dig til at skrive om netop Asien?
Vi gik igang med at blogge fordi bloggen er en god måde at holde familie og venner opdateret på de oplevelser vi har haft på vores rejser. Vi startede i det små, da vi sidste år var i Sydamerika og det blev så min kone der primært har skrevet på vores Asienblog og jeg der har taget billederne og skrevet enkelte indlæg. Det har været en daglig fornøjelse at kunne fastholde de oplevelser vi havde gennem 2 mdr. i Asien.

Hvad driver dig når du skriver? Hvad er det bedste ved at blogge om rejser?

Netop fastholdelsen af vores oplevelser og muligheden for at give andre rejsetip, til hvor let det er at rejse selvstændigt uden brug af færdigarrangerede rejser, har været den primære årsag til bloggen.

Har du et råd til dem, der kunne tænke sig at starte en blog?
Der har dog også været en del forhindringer ved at blogge, ikke alle steder har internettet været alt for stabilt så tidligt lærte vi, efter vi et par gange havde spildt et par timer på at skrive hvorefter nettet gik ned, at skrive alt i et Word dokument for derefter at kopiere til bloggen.

Hvad er dine fremtidige planer for bloggen?
Bloggen vil blive videreført på fremtidige rejser og vi håber at blive endnu bedre til at beskrive de oplevelser vi har.

Hvordan vil du fejre din udnævnelse ?
Lidt godt at spise og en god rødvin kan der vel blive plads til.

Og endelig - har du et sjovt minde, du gerne vil dele med os ?
Minder har der været mange af på netop denne tur, det er svært at sætte ord på et enkelt minde, Det største indtryk er nok den gæstfrihed som vi mødte fra den Vietnamesiske befolkning. Sjove og spændende oplevelser har der været en del af. Vi har bakket på en 3 sporet motorvej da taxachaufføren kørte for langt, kørt i tog tog og busser med kakkelaker og andre spændende medrejsende. Sejlet i monsunregn. På vej mellem Hue og Hoi Ann i privat taxa gjorde vi holdt for en rygepause, In the Middle off Nowhere, vi havde ikke set mennesker længe men straks dukkede der en vietnameser op af vejgrøften for at sælge diverse varer, han gjorde en god handel.




Vinderen i kategorien Bedste fotoblog:
Renefrederiksen.dk

Hvad betyder det for dig, at du er blevet kåret Bedste Foto-blogger?
Det er et stort klap på skulderen fra alle de som har stemt. Jeg håber det er fordi jeg gør et godt stykke arbejde og folk kan bruge mine beretninger til inspiration for egne roadtrips og finde den hjælp de matte have brug for, til at kunne komme godt af sted på egen hånd. Det viser også at mit valg mht. brug af billeder i mine beretninger er et rigtigt valg og noget mine læsere sætter pris på.

Hvordan kom du i gange med at blogge, og hvad var det, der fik dig til at skrive om netop roadtrips i USA ?
Jeg har blogget siden 2005. Dengang var det mest for at holde familie og venner opdateret med, hvad jeg gik og lavede og hvor jeg var henne (jeg rejste en del i Europa i mit tidligere job). Indtil 2008 bloggede jeg om stort set alt, men havde været på roadtrip i USA fem gange og jeg bloggede en del mere fra de ture end ellers. 2008 var også året hvor nogle venner skulle en måned af sted til USA og spurgte mig til råds. Jeg satte ord på en del af det praktiske, og fandt ud af, at det var noget jeg brændte for, så mine praktiske råd fandt vej ud på bloggen og antallet af besøgende tog til efterhånden som jeg fyldte flere råd ind på siden, skrev indlæg fra mine ture og svarede på spørgsmål.

Hvad driver dig når du skriver, og hvordan vælger du hvilke fotos du vil lægge op sammen med dine tekster ?
Et ønske om at andre også bør opleve det jeg lige har set, hørt, smagt, gjort. Jeg skriver for at hjælpe andre til bedre oplevelser i USA. Mine rejsebeskrivelser skulle gerne give inspiration til andre I deres planlægning, og de praktiske råd er også med til at fjerne det farlige ved at rejse langt væk, leje en bil og køre rundt på egen hånd. Jeg benytter i høj grad billederne til at minde mig om hvad oplevelsen var. Jeg har så megen erfaring med blogging at jeg ubevidst fotodokumentere min oplevelse på en måde, så jeg kan fortælle om oplevelsen ud fra billederne. Mine rejsebeskrivelser indeholder ofte mange billeder i modsætning til andre rejseblogs, hvor der måske kun er et eller to. I mange situationer er det nemmere at vise et billede med få linjer tekst end at bruge mange linjer tekst uden billede, for at beskrive en oplevelse. Jeg prøver hverken at være journalist eller professionel fotograf på mine rejser, så har fundet mig det leje der falder mig naturlig.

Hvilket kamera tager du dine billeder med?
Jeg benytter primært tre kameraer.

  • Canon 650D + Tamron 18-270 mm. Objektivet er et bevidst kompromis mellem funktionalitet og kvalitet. Jeg rejser let og vil hellere kunne tage billeder i en fart end at skulle skifte rundt mellem objektiver.
  • Casio Exilim EX-ZR 200 Det er et kompakt kamera som ligger godt i lommen, tager gode billeder i lav belysning, full HD video og så har den en HDR funktion som hjælper til nogle gode billeder i svære situationer.
  • iPhone 5 Der er sneget sig billeder fra denne ind på bloggen, men mest bruger jeg min iPhone til de billeder som sendes ud på Facebook og Twitter undervejs på en roadtrip.
Til video bruger jeg de samme tre.

Derudover har jeg et Vooni stød- og vandtæt kamera (som bliver opgraderet til et GoPro inden længe). Og så har jeg et sæt Liquid Image Summit Series briller. Oprindeligt købt som skibrille, men har siden også været brugt som kamera på zipline ture, snow tubing (om sommeren), jetski ture mm.

Har du et råd til dem, der kunne tænke sig at starte en fotoblog?
Find din niche og udforsk den. Billeder behøver ikke være perfekte for at fortælle en god historie. Hvis din fotoblog har et tema og ikke benytter tekst, er det vigtigt at være skarp i valg af billeder. På en blog med tkest indlæg, er gør det ikke noget der er mere end et billede til at hjælpe med at fortælle historien og understrege oplevelsen.

Hvad er dine fremtidige planer for bloggen?
Jeg vil benytte mig mere af video i fremtiden og så skal jeg helt klart lege noget mere med timelapse. Derudover er der en række tekniske ting jeg skal have ordnet på min side, så den er bedre rustet til fremtiden. Den mest umiddelbare plan for fremtiden bliver eksekveret senere på måneden, hvor jeg tager til Toronto og tilføjer Canada som roadtrip destination på bloggen.

Hvordan vil du fejre din udnævnelse ?
Ved at takke alle de som har stemt. Jeg er utrolig glad for alle de som vender tilbage til min blog, læser mine beskrivelser, stiller spørgsmål og hjælper andre med at svare på diverse spørgsmål. Jeg har også en masse trofaste læsere på Facebook som jeg ved også har medvirket til denne award. Og så ved at tage en stor Jack D. Tennessee Honey og cola.

Og endelig - har du et sjovt minde, du gerne vil dele med os ?
På en øde strækning i det sydlige Texas kom jeg tæt på en flok ådselsædere. Der lå en påkørt Javelina i den ene vejbane og 7-8 gribbe havde et festmåltid. Jeg parkerede 100 meter fra dem og bevægede mig langsomt frem. Hvert 3-5 minut kom en bil forbi og gribbene lettede og når det skete, gik jeg tættere på, indtil jeg var ca. 10 meter fra det påkørte dyr. Nu var der kun to gribbe som var modige nok til at spise mens jeg var så tæt på. De andre kredsede i stedet lavt over hovedet på mig. Jeg skød en masse billeder og havde en utrolig oplevelse.

http://www.renefrederiksen.dk/2010/04/05/gribbe-paa-rov-i-texas-badlands/

 


Header
Subject
Body
Footer