Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Bedste fotoblog

Bevæbnet med sit kamera foreviger denne blogger sine ferierejser med største iver og forkæler læseren med fantastiske scenarier og udsigter! Lyder det som den blog, du elsker at besøge? 


 


Bedste fotoblog

Camilla Kiner Jørgensen – Mere af verden


Hvad betyder det for dig, at du er blevet kåret til bedste fotoblog?

Med den omtale min blog får i dette konkurrenceforløb, og efterfølgende, vil flere mennesker besøge min blog, se mine billeder, læse mine fortællinger og kombinere de to til min historie om verden. Hvis det kan være en inspiration for andre mennesker, hvis jeg kan være en inspiration for andre mennesker, til at tage ud og opleve verden med eget kamera og entusiasme, vil det være mig en glæde!

Hvordan begyndte du at blogge, og hvad fik dig til lige at blogge om rejser?

Jeg forlod i august 2013 Danmark, og har været omkring lige siden. Jeg tager så meget med jeg kan på min vej, og har ingen ide om, hvor det vil ende. Jeg begyndte egentlig at blogge med formål i, at min familie og venner hjemme i Danmark kunne følge min færden og søgen på mere af verden. Jeg fandt hurtigt ud af, at mange folk, som jeg ellers ikke kender, fulgte med, og jeg besluttede at give dem alt de kunne bede om. Billeder er oftest en nemmere og mere konkret måde at beskrive steder og mennesker man oplever.

Hvad driver dig i din skrivning? Hvad er det bedste ved at blogge om rejser?

Det er altid rart at dele med andre, og høre deres respons. Jeg elsker at fortælle, og gøre en kort historie lang, i den forstand, at jeg forsøger at få alle mine oplevelser med, og give læseren en følelse af selv at være tilstede. Der er også en form for selvgevinst i det, i og med, at jeg kan bladre tilbage, kigge på alle mine tusindevis af billeder, og tænker "hold da op", "nå ja" eller "wow" og virkelig mindes, hvor mange fantastiske steder og ting verden har at byde på. Og selvfølgelig hvor heldig jeg er, at kunne opleve alt dette med mig selv og mit Canon kamera, men alligevel dele det med alle dem der følger med. Det er da fantastisk!

Har du nogle gode råd til dem, der ønsker at starte en rejseblog?

Bare gør det. Jeg tror, at man skal passe på med alt for mange regler og retningslinjer for, hvad der er korrekt og ukorrekt i forhold til rejseblogs. Så længe man har en historie at fortælle, og kan få læseren til at sukke efter det samme, så har man vel formået at fuldføre missionen, so to speak. Jeg tror billeder er en super god effekt til at underbygge historier og fortællinger. De er ligesom bare facitstregerne, der understreger, at verden er en sikker vinder at besøge. Et konkret tip fra mig må være, at hvis man nogensinde tager på safari i Afrika, så er det ingen skam at investere i et fremragende kamera, der kan zoome langt og stadig have top kvalitet. Det vil du ikke fortryde!

Hvad tror du, at udgivelse af din blog i bogformat kan gøre for bloggens udvikling?

Jeg har været væk i et halvt år nu, og der er flere ting jeg undervejs har forglemt, at jeg har gjort. Når jeg kigger min blog igennem, samt alle mine billeder på min computer, bliver jeg helt overvældet. Ikke kun over de mange minder jeg bliver opfrisket omkring, men også fordi, at jeg har givet mig selv mulighed for at udleve min største drøm. Jeg knoklede i et helt år, fem jobs på én gang, og se hvor jeg er nu. Jeg er for første gang i mit liv, virkelig stolt af mig selv, og det jeg har givet mig selv chancen for at opleve. Når det så er sagt, ville jeg da ikke kunne gøre dette uden al den opbakning jeg får fra familie og venner gennem facebook hjemme i Danmark. Det er en følelse jeg ikke ville være foruden, at vide hvor mange der læser med i mit vilde tankespil om alt jeg oplever, det varmer virkelig afsindigt meget! Samtidig er en bogudgivelse ikke kun for pynt på mit eget natbord. Hvis jeg kan udgive en bog omkring positive samt negative oplevelser på min tur, og inspirere andre til at gøre, hvad jeg har gjort, få folk til at indse, at rejse i bogstaveligste forstand er at leve, så har jeg ikke meget mere at bede for. Jeg tror, at mine forældres værste mareridt blev en realitet min aller første weekend i Cape Town, Afrika. Jeg blev truet med en pistol mod maven af en hætteklædt mand, og fik stjålet min telefon. Min aller første weekend på min verdens rejse. Men jeg rejste ikke hjem, eller brød sammen. Hvorfor skulle en hætteklædt mand få lov til at rive min drøm ud af hænderne på mig? Jeg har taget det som en oplevelse, der har gjort mig stærkere, og hvis jeg i en bog, kan fortælle hvordan bekymring hjemmefra ikke betaler sig, og at man bare bør springe ud i det, og opfylde sine rejsedrømme, så er jeg lykkelig!

Jeg håber dermed også sagt, at min blog vil fortsætte sin udvikling, når jeg lander i Danmark igen. Så længe jeg har steder at tage billeder af, og historier at fortælle, steder at beskrive, så er der meget der skal holde mig tilbage, for ikke at gøre det!

 

Hvad er dine fremtidsplaner for bloggen?

Jeg er slet ikke færdig med at rejse, og føler mere eller mindre, at jeg først lige er begyndt. Jeg har så mange planer og fremtidsdrømme om strande, bjerge, storbyer, landsbyer og øde ørkener og jeg vil fortælle om det hele. Så hvis denne konkurrence, kan give mig egentlige fremtidsmuligheder for min blog, ville det da være helt fantastisk.

Hvordan vil du fejre din udnævnelse?

Der skal skrives en tak til venner og bekendte på facebook, skypes hjem, og måske nydes en flaske kold champagne med min Australske familie med udsigt over vores lille flod i baghaven. Måske endda til solnedgang. Det lyder da ikke helt dårligt?

Og til sidst - har du en sjov historie, du gerne vil dele?

Da jeg var i Indien for et par måneder siden, oplevede jeg flere gange, hvordan sproget kan være en barriere. Jeg troede egentlig selv, at jeg var på rimelig okay bølgelængde med min guide, og at vi forstod hinanden godt. I Indien er størstedelen af befolkningen hinduer, og man tilbeder mere eller mindre alt med ben, og ser en gud i alt og alle, næsten. Så vi når til den her by, hvor vi har muligheden for, at komme ud og se "The Red Tempel". Det var begyndelsen af vores tur, og vi havde ingen ide om, hvor mange templer der ellers ville komme, så hele gruppen tog afsted, og var rimelig spændte på at se det her fabelagtige røde tempel. Vi få afleveret vores sko ved en lille bod, da man ikke må indføre templet noget beskidt. Vi kommer ind til det her tempel, og jeg synes personligt ikke, at det er super rødt, men hvad pokker. Vi går rundt i mindre end et minut, før en rotte pludseligt løber henover min højre fod, og op ad mit ben. Det er normalt ikke iorden at skrige i et tempel, og det var som sådan heller ikke min hensigt. Men når man er fuldt ud overbevist om, at guiden sagde "Red Tempel" og ikke "RAT Tempel", så er man godtaget. Indien er møghamrende beskidt, og man oplever de mest vanvittige ting. Jeg er sikker på, at det her er en historie og oplevelse jeg sent vil glemme!

 

Resultatet af finaleafstemningen

Header
Subject
Body
Footer