Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Juryens specialpris

Juryens specialpris er et samarbejde mellem Supersaver og Forex Bank.

Juryens motivering:
Travel Habit byder på personlige rejsetips, som suppleres med flotte, inspirerende billeder, og rejsemålene dækker alle verdens hjørner! Den virker både professionel og privat på én gang. To skribenter, der nogle gange rejser sammen og andre gange hver for sig, giver deres unikke perspektiv på såvel destinationer som restauranter, barer og hoteller.


 

Juryens specialpris

Pernille Lind & Benedicte von Haffner – Travel Habit


Hvad betyder det for jer at jeres blog har modtaget Juryens specialpris?

Det betyder rigtig meget for os at modtage Juryens specialpris, og anderkendelse er en god motivationsfaktor for at blive ved med at blogge. God omtale giver ligeledes eksponering, så forhåbentlig bidrager prisen til flere læsere af bloggen, og vores historier kan dermed glæde flere rejselystne.

Hvordan begyndte i at blogge, og hvad fik jer til at blogge om netop rejser?

Vi har begge rejst rigtig meget i perioder og boet i udlandet i længere tid (Pernille i London, Benedicte i Sydney). Gennem sociale medier fornemmer man, at folk tit søger rejsetips, så vi tænkte, at vi gerne ville dele vores "insider-viden" med venner og bekendte ved at lave en blog. Vi begyndte at blogge i 2012 efter at have tilbragt nytår sammen i Sydney og dermed havde nogle fællesoplevelser at skrive om.

Hvad driver jer i jeres skriverier? Hvad er det bedste ved at blogge om rejser?

Vi forsøger at lægge stor vægt på skildring af kvalitetsoplevelser og rejser. Vi skriver både om populære destinationer, men har i høj grad også indlæg og rejsetips til de lidt mere eventyrlystne og alternative rejseglade. Desuden kan vi godt lide at give en visuel oplevelse for vores læsere ved at inkludere masser af billedmateriale. Billederne er ofte taget på farten med vores Iphones. Det bedste ved at blogge om rejser er, at man primært forbinder det at rejse med noget dragende og afslappende... Man bliver jo i godt humør af at lave reseach om rejser! Desuden er det rart at tage sig tid til at reflektere og få sat ord på en oplevelse - så genoplever man næsten rejsen!

Har i nogle gode råd til dem, der ønsker at starte en rejseblog?

Gør op med dig selv om, hvorvidt kvalitet eller kvantitet er vigtigt. Begge dele er tidskrævende, men tilgangen meget forskellig. Vi prioriteret kvalitet og det visuelle udtryk, hvilket man forhåbentlig kan fornemme på vores blogposts.

Hvad er jeres fremtidsplaner for bloggen?

Vi fortsætter med at blogge så længe vi synes, det er sjovt, og så længe vi får god feedback på vores arbejde. Vi forsøger hele tiden at være nytænkende i forbindelse med vores materiale, så i fremtiden kan man nok forvente andre typer posts end dem, vi allerede nu har på bloggen. Interviews kunne godt komme til at fylde mere fremadrettet.

Hvordan vil i fejre at har modtaget denne præmie?

Det vil vi fejre i næste uge, hvor vi bliver "genforenet" i London (Pernille bor i London). Mon ikke det skal fejres med et glas champagne eller en kold Pimms?



 

FOREX Bank er Nordens førende valutavirksomhed og stolt sponsor af juryens specialpris. En jury bestående af repræsentanter fra FOREX Bank og Supersaver udvælger en vinder blandt alle de nominerede blogge i alle kategorier. Vinderen skal have udmærket sig i en unik måde og give læseren rejselyst. Vinderen modtager, ud over æren, et rejsegavekort til Supersaver på 3.000 kr.


For dig som kunde er fordelene ved at benytte FOREX Bank mange.
Her er et par af dem:

  • Ingen gebyrer, når du køber udenlandsk valuta
  • Gebyrfri tilbageveksling af overskydende valuta mod forevisning af kvittering
  • Stort udvalg af valuta
  • Vejledning til netop dit rejsemål
  • Hurtige og billige pengeoverførsler til udlandet
  • Header
    Subject
    Body
    Footer