Book din rejse til Aalborg

Søg efter din rejse her

Aalborg Lufthavn

Aalborg

Aalborg Lufthavn (AAL) er Danmarks tredje største lufthavn med omkring 1,4 millioner passagerer pr. år. Aalborg Lufthavn ligger i Nordjylland, 6,5 km fra Aalborg.

Fra Aalborg flyver bl. a. SAS,  Atlantic Airways, British Airways/Sun Air og Norwegian. Man kan flyve direkte til København, Oslo, Færøerne, Island, Malaga og London. Man kan også rejse til en række turistmål i Europa via charterfly.

Her kan du læse mere om Aalborg Lufthavn. Klik på linkene nedenfor for at gå direkte til de oplysninger, du er interesseret i. 

Terminal

Aalborg lufthavn har én terminal.

Service, mad og shopping

I Aalborg Lufthavn findes der en restaurant med både buffet og varme retter samt smørrebrød, friskpresset juice og en stor salatbar. I kiosken kan man købe slik, tidsskrifter, aviser og bøger, som kan læses på rejsen.

I Travel Shop kan man købe parfume, kosmetik, slik, alkohol og tobak til lave priser. Taxfree er kun tilladt for rejsende til lande uden for EU, men også øvrige rejsende kan købe alkohol og tobak til priser, som er ca. 20 % lavere end i normale butikker.

Hvis du har behov for at tjekke e-mail eller surfe på internettet, er der et IT-rum med fire computere, printer og kopimaskine, som står til rådighed for alle rejsende helt uden omkostninger. Man kan også bruge sin egen bærbare computer i IT-rummet. Desuden er der trådløst internet i afgangsterminalen via et samarbejde med Hotspot AAL og Hotspot Networks.
 
Øvrig service i lufthavnen omfatter f.eks. legerum for børn, udlån af barnevogne, en lounge samt møde- og konferencelokaler.

Transport til og fra Aalborg lufthavn

Transporten til og fra Aalborg Lufthavn foregår via taxa, tog eller bus.

Taxa:
Fra Aalborg Lufthavn kører bl. a. Taxi Aalborg og Taxi Hjørring. Man kan også leje limousine hos Limo Group.

Tog:
Man kan tage toget til Lindholm Station, som ligger ca. 3 km fra lufthavnen. Derfra kan man tage Metrobus nr. 2 til Aalborg Lufthavn. 

Bus:
Nordjyllands Trafikselskab kører til Aalborg Lufthavn med Metro/Airportbus nr. 2 med afgang hvert 15. minut (i myldretiden) eller hvert 30. minut. Bus nr. 22 stopper ved lufthavnen på helligdage og i weekenden.

Parkering
I Aalborg Lufthavn findes der korttidsparkering, videoovervåget langtidsparkering samt "kys og kør"-holdeplads for folk, som skal hente eller aflevere rejsende. Al parkering er gratis, bortset fra Safepark. Safepark er et indhegnet parkeringsområde i tilknytning til terminalen med 350 parkeringspladser, hvor man kan føle sig ekstra tryg ved, at der passes på bilen, mens man er ude at rejse. Safepark betales med kreditkort. Gå til lufthavnens hjemmeside for at se kort over parkeringen og aktuelle priser.

Gå til Aalborg lufthavn´s officielle hjemmeside for at få flere oplysninger om lufthavnen.

Fly

Book dit fly til og fra Aalborg lufthavn direkte på vores hjemmeside, her kan du vælge mellem mere end 650 flyselskaber.

Fly + hotel

Du kan opnå gode tilbud, hvis du booker fly og hotel samtidigt.

Hotel

I Aalborg findes der mange hoteller at vælge mellem. Det nemmeste er at booke dit hotel her på Supersaver.dk. Vi tilbyder 80.000 hoteller i hele verden i alle prisklasser.

Billeje

I Aalborg lufthavn findes flere store biludlejningskæder – Hertz, Avis, Europcar. Du kan booke din udlejningsbil her på Supersaver.dk.

Til toppen af siden


Header
Subject
Body
Footer