Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Chicago O'Hare International Airport (ORD)

Chicago

Chicago O'Hare International Airport ligger 27 km fra Chicagos centrum i Illinois, USA. O'Hare slås med Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport om titlen som verdens mest trafikerede lufthavn og ligger med sine 76 millioner passagerer i øjeblikket på 2. pladsen. O'Hare har flere gange vundet priser som Nordamerikas bedste lufthavn. Fra O'Hare kan man flyve til 60 udenrigsdestinationer og en række indenrigsdestinationer. Lufthavnen har fem terminaler og seks landingsbaner.

Her kan du læse mere om Chicago O'Hare International Airport. Klik på linkene nedenfor for at gå direkte til de oplysninger, du er interesseret i.

Terminaler

Chicago O'Hare har fire terminaler, terminal 1, 2, 3 og 5. Man kommer hurtigt rundt mellem terminalerne med Airport Transit System (ATS), som er automatiske tog, er gratis og kører i døgndrift. Lufthavnen har fem stationer – alle handicapvenlige – og det tager ca. ni minutter at køre fra den første til den sidste.

Service, mad og shopping

O'Hare har et stort udbud af restauranter, caféer, fast food-butikker, pubber og barer. Her kan man finde shopping med alt fra souvenirs og tax-free til eksklusiv mode og tilbehør.

Har du brug for at tjekke e-mail eller surfe på internettet, er der trådløst internet i alle terminaler, så du kan tilslutte din bærbare computer. Trådløst internet er gratis. Ved såkaldte Power Stations kan du tilslutte din computer, mobiltelefon eller mp3-afspiller og gratis lade batteriet op.

De kan være svært at finde en stille plads at slappe af i en så travl lufthavn som O'Hare, men til gengæld kan du få en afslappende massage i terminal 3. Har du bare lyst til at slippe væk fra stresset et øjeblik, kan et besøg i et af kapellerne være en løsning. I terminal 2 finder man lufthavnens hotel, Hilton Chicago O’Hare Airport, som tilbyder fitness, pool, boblebad, sauna, solarium og massør.

I lufthavnen kan du finde alle former for service, f.eks. banker, kontantautomater, valutaveksling, postkontor, konference- og erhvervscentre, legeland/legerum, puslerum og skadestue. Af sikkerhedshensyn findes der ingen opbevaringsbokse.

Rygning er forbudt i alle terminaler, så rygere henvises til de udendørs arealer.

Transport til Chicago

Fra O'Hare kan du tage med taxi, tog, bus eller forudbestilt minibus.

Taxi: Der er taxi uden for ankomsthallen ved alle terminaler. Turen til Chicago tager ca. 30-60 minutter.

Tog: Stationen for CTA-tog/undergrundsbane ligger i The Bus/Shuttle Center nederst i parkeringshuset. Du kommer dertil via gangtunneller fra terminal 1, 2 og 3. Derfra kan du tage den blå linje, som går ind til Chicago på ca. 40 minutter. For din sikkerheds skyld bør du ikke køre med CTA om natten.

Bus: Der går flere busser fra The Bus/Shuttle Center, som ligger nederst i parkeringshuset. Du kommer dertil via gangtunneller fra terminal 1, 2 og 3. Nogle busser stopper også ved terminal 5.

Forudbestilt minibus: Continental Airport Express tilbyder transport fra dør til dør, hvis man bestiller inden rejsen. Vil man bare til Chicago centrum og ikke har specielle ønsker (f.eks. handicaptransport), er det ikke nødvendigt at booke på forhånd. Airport Express afgår uden for alle terminaler hvert 10.-15. minut. Returrejse til lufthavnen skal bookes i forvejen.

Gå til Chicago O'Hare International Airports officielle hjemmeside for at få flere oplysninger.

Fly

Book dit fly til Chicago O'Hare direkte på vores websted. Her kan du vælge mellem mere end 650 flyselskaber.

Fly + hotel

Du kan opnå gode tilbud, hvis du booker fly og hotel samtidigt.

Hotel

Chicago tilbyder mange hoteller. Det nemmeste er at booke dit hotel her på Supersaver.dk. Vi tilbyder 300.000 hoteller i hele verden i alle prisklasser.

Billeje

I Chicago O'Hare finder du alle de store biludlejningsbureauer – Alamo, Avis, Budget, Hertz, National m.fl. Du kan booke din udlejningsbil her på Supersaver.dk.

Til toppen af siden

Billige fly til Chicago

Header
Subject
Body
Footer