Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Helsinki Lufthavn, Vantaa

Helsinki

Helsinki-Vantaa Lufthavn (HEL) er Finlands største lufthavn og den fjerde mest trafikerede lufthavn i Skandinavien. Helsinki-Vantaa ligger 21 km nord for Helsinki centrum, 9 km nordvest for Vantaa og betjener ca. 13 millioner rejsende pr. år. Lufthavnen har to terminaler, tre landingsbaner og beflyves af 30 flyselskaber, som flyver til destinationer i hele verden.

Her kan du læse mere om Helsinki-Vantaa Lufthavn. Klik på linkene nedenfor for at gå direkte til de oplysninger, du er interesseret i. 

Terminaler

Helsinki-Vantaa har to terminaler, T1 og T2. Du kan gå mellem terminalerne, men der er også en gratis AirPort Bus, som kører mellem terminalerne og parkeringspladserne. Her kan du hente et kort over lufthavnsområdet.

Service, mad og shopping

I Helsinki-Vantaa Lufthavn findes der flere restauranter, caféer, fast-food-butikker og barer, som er åbne for alle besøgende i lufthavnen. Her kan man finde shopping med alt fra souvenirs og taxfree til mode og tilbehør. Hvis du har behov for en lur eller et brusebad, kan du booke et værelse på Scandic Hotel Gateway, som ligger i udenrigshallen. Når det gælder overnatning, kan du enten vælge det nyåbnede Hilton Helsinki-Vantaa Airport, som er et femstjernet hotel ved udenrigsterminalen, som f.eks. tilbyder konferencelokaler og fitness.

Hvis du har behov for at tjekke e-mail eller surfe på internettet, er der trådløst internet i hele Helsinki-Vantaa Lufthavn. Hvis man ikke medbringer egen computer, er der flere internetstationer i terminalerne, som man kan bruge mod betaling, samt arbejdsstationer med internetforbindelse, man kan leje. Gå til lufthavnens hjemmeside for at få flere oplysninger.

Slap af i en af de otte lounges, lufthavnen tilbyder, få en ny frisure hos Salon Fly Hair i indenrigsterminalen, eller søg tilflugt i andagtsrummet, hvor man via indretning og materialer har prøvet at skabe en hyggelig atmosfære. Alle er velkomne, uanset religion eller statsborgerskab.

Helsinki-Vantaa Lufthavn tilbyder alle former for service for rejsende, f.eks. banker (Nordea og Sampo Bank), kontantautomater, vekselkontorer, bagageopbevaring, apotek, puslerum og legepladser, hittegodsafdeling, rygerum med airconditioning samt kongrescenter med flere konferencelokaler og gruppearbejdslokaler.

Transport til og fra Helsinki lufthavn

Transporten til og fra Helsingfors-Vantaa Lufthavn foregår via taxa eller bus.

Taxa:
Der er taxa uden for ankomsthallen ved udenrigs- og indenrigsterminalerne. Taxaselskaberne har servicekontorer i ankomsthal 1 og 2. Med taxa tager det ca. en halv time fra lufthavnen til Helsingfors centrum.

Bus:
Lufthavnsbusserne bringer dig til Helsingfors centrum (linje 615) på 35 minutter eller til Dickursby togstation (linje 61) hvert 10. minut i myldretiden. Et andet alternativ er Finnairs City Bus, som kører mellem lufthavnen og Helsingfors centrum. Der er desuden flere busforbindelser til andre steder i regionen. Her kan du finde kort over lufthavnens stoppesteder ved indenrigsterminalen og udenrigsterminalen.

Parkering:
I Helsinki-Vantaa Lufthavn findes der tre forskellige former for parkering, alt efter om du vil spare afstand eller penge: Ugeparkering (Lomaparkki), erhvervsparkering (Bisnesparkki) eller korttidsparkering (Pikaparkki). Se kort over parkeringsområdet og de forskellige muligheder for parkering.

I ugeparkeringen kan man parkere billigt i en eller to uger. Der er pladser både udendørs og i parkeringshus. Hvis man parkerer på erhvervsparkeringen, er der kun nogle få skridt til udenrigsterminalen. Disse parkeringspladser ligger indendørs og er markeret med blågrøn farve. Korttidsparkeringen er for folk, som skal hente eller aflevere i lufthavnen. Pladserne ligger lige uden for terminalerne og er markeret med grøn farve. Her kan man dog højst parkere én time. Vil du korttidsparkere uden tidsbegrænsning, er der pladser i parkeringshusene.

For folk med handicap er der flere handicapparkeringspladser, som er placeret i nærheden af elevatorer og indgange. Det er gratis at parkere, men man skal hente en kvittering ved parkeringens serviceskranke for at kunne køre ud. Gå til lufthavnens hjemmeside for at få flere oplysninger om de forskellige parkeringsmuligheder.

Fly

Book dit fly til Helsinki lufthavn direkte på vores hjemmeside, her kan du vælge mellem mere end 650 flyselskaber.

Fly + hotel

Du kan opnå gode tilbud, hvis du booker fly og hotel samtidigt.

Hotel

Helsinki-Vantaa Lufthavn har to hoteller i lufthavnsområdet samt fem hoteller, som kan nås med gratis transferbus. Scandic Hotel Gateway ligger midt i udenrigsterminalen, og Hilton Helsinki-Vantaa Airport ligger kun tre minutters gang fra udenrigsterminalen. Det nemmeste er at booke dit hotel her på Supersaver.dk. Vi tilbyder 80.000 hoteller i hele verden i alle prisklasser.

Billeje

I Helsinki-Vantaa Lufthavn findes flere store biludlejningsbureauer – Hertz, Avis, Europcar, Budget og Sixt.  Du kan booke din udlejningsbil her på Supersaver.dk.

Gå til Helsinki lufthavns officielle hjemmeside for at få flere oplysninger om lufthavnen.

Til toppen af siden

Billige fly til Helsinki

Header
Subject
Body
Footer