Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Barer og natklubber i Madrid

Madrid

Barerne er vigtige for det sociale liv i Madrid. Siden langt tilbage i tiden er forfattere, kritikere og journalister mødtes for at diskutere alt mellem himmel og jord. I dag er nattelivet i Madrid mere livligt end nogensinde før. Vil du gerne til et sted, hvor barerne ligger tæt, kan du besøge kvarteret omkring torvet Santa Ana. Her fester både turisterne og lokalbefolkningen.

Gula Gula, Gran Vía 1, www.gulagula.net. Syngende serveringspersonale i mini-lædershorts eller som dragqueens. Maden er okay, men det er stemningen og baren, der tiltrækker folk.

Bar Cock, Calle Reina 16, Metro Gran Via. Typisk engelsk pubstil, her med rødt plys, træpaneler og læderlænestole. Stedet har stor succes, og i weekenden er her som regel fuldt hus.

Palacio de Gaviria. Calle Arenal 9, Metro Opera eller Sol, www.palaciogaviria.com. Techno og house omgivet af græske guder, loftsmalerier og søjler. I ugens løb er musikken mindre elektronisk, og du kan høre både salsa og marengo.

Las Carboneras, Plaza del Conde de Miranda 1, Los Austrias. Spændende flamenco-sted med dygtige dansere og en fantastisk stemning om aftenen. Du kan komme ind og kun tage en drink ved baren, men spiser du middag, koster det 20 euro at komme ind.

Casa Patas, Calle Cañizares 10, Lavapiés, www.casapatas.com. Flamenco-optræden flere gange om ugen. Kendt for, at mange dygtige dansere og sangere gerne vil optræde netop her. Desuden er der en velforsynet tapasbar.

Chocolatería de San Ginés, Pasadizo de San Ginés 11, ved Plaza Mayor. Efter en lang nat i Madrid kan man gøre som de lokale og indtage morgenmaden på bar i form ad churros y choloate, dvs. en kop varm chokolade og ristet brød.

Kort over Madrid

Billige fly til Madrid

Header
Subject
Body
Footer