Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Seværdigheder i Madrid

Madrid

Museo del Prado, Paseo del Prado. Museo del Prado er ét af verdens fineste museer og rummer den største spanske kunstsamling, med billeder af Goya, Greco og Velázquez og mange andre. Museet ligger tæt på Thyssen-Bornemisza. Åbent tirsdag-søndag kl. 9-20.
www.museoprado.mcu.es

Centro de Arte Reina Sofía, Calle Santa Isabel 52. Det er også en verdenskendt kunstsamling, bl.a. med ét af Picassos mest kendte billeder, nemlig skildringen af det tyske bombardement af byen Guernica. Der er også billeder af Dalí, Miró og Gonzalés. Åbent mandag-lørdag kl.10-21 og søndag kl. 10-14.30. Det er gratis lørdag eftermiddag og på søndage.
www.museoreinasofia.es

Museet Thyssen Bornemisza, Paseo del Prado 8. Kunst fra 1300-tallet og frem, bl.a. med værker af Goya, van Gogh og Picasso. I begyndelsen var det en privat samling, deraf museets navn. Åbent tirsdag-søndag kl. 10-19.
www.museothyssen.org

Plaza Mayor. Et stort rektangulært torv omgivet af smukke facader med malerier, ornamenter og skrå tage. Torvet har historisk betydning for Madrid. Her foregår en stor del af Madrids offentlige liv, som henrettelser, tyrefægtninger og parader.

Parque del Retiro. Smuk park, hvor de grønne områder og den gamle arkitektur går fint i spænd. Der er også en kunstig sø, hvor du kan tage dig en tur med robåd, eller kom i weekenden og se gadeartisterne optræde.

Palacio Real, Calle de Bailén. Udsmykninger, marmor, guld og fløjl – der mangler ingen kongelige aspekter. Et palads, der blev bygget til at overstråle alle andre paladser i Europa. Palalacio Real har ca. 3000 rum, og de 50 er åbne for turisterne.
www.patrimonionacional.es

Stor turistinformation, Oficina de turismo, på Plaza Mayor 3, Los Austrias, Metro Sol, tlf. 91-588 16 36.

Kort over Madrid

Billige fly til Madrid

Header
Subject
Body
Footer