Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Shopping i Madrid

Madrid

På indkøb i Madrid

Vil du gerne gå på indkøb med et budget i mellemklassen, er det bedst på Calle Preciados og Calle Carmen. Her finder du mange af de internationale tøjkæder, som Zara og El Corte Inglés, men der er også mindre butikker. Butikkerne omkring Plaza Mayor er mere moderne og excentriske med designerbutikker og særprægede souvenirbutikker. Omkring Salamanca bliver butikkerne mere elegante og luksuriøse. Calle Serrano har en del eksklusiv designermode.

Centro Comercial la Vaguada, Avenida Monforte de Lemos 36, Barrio del Pilar, Madrids største indkøbscenter med 350 butikker. Ligger lidt uden for Madrid, men du kommer let dertil med metro, stationen hedder Barrio del Pilar.

El Rastro, Calle Ribera de Curtidores, Metro La Latina, Embajadores. Enormt søndagsmarked, der er en 500-årig tradition i Madrid. Som det skal være på et marked: Det meste findes her – lige fra antikviteter til billige t-shirts. Hovedgaderne er Calle Ribera de Curtidores og Calle de los Embajadores.

ABC Serrano. Calle Serrano 61 & Paseo de la Castellana 64, Salamanca, Metro Rubén Darío. Et eksklusivt galleri i 5 etager med mode, sport, håndværk og smykker.

Lavinia, Calle José Ortega y Gasset 16, Salamanca, www.lavinia.es. Det siges at være den største vinforretning i Europa. Forretningen består af to godt tilrettelagte etager, der er fyldt med vin. Personalet er dygtigt og taler flere sprog.

El Corte Inglés, Calle Preciados 3. Stor varehuskæde med tøj, mad, foto- og elektronikbutikker.

Patrimonio Comunal Olivarero, Calle Mejía Laquerica 1, Chueca, Metro Alonso Martinez. En olivenoliespecialist med et meget stort udbud af spansk olivenolie, også flere egne sorter.

Museo del Jamón, Carrera de San Jerónimo 6, Huertes & Santa Ana, Metro Sol. Skinker, oste og kurve hænger på kroge eller ligger på hylderne i et gammeldags barinteriør. Til trods for navnet, er Museo del Jamón ikke et museum, men en bar/virksomhed, der er specialiseret i skinke. Prøv gerne jamón serrano, Spaniens salte lufttørrede skinke.

Kort over Madrid

Billige fly til Madrid

Header
Subject
Body
Footer