Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Book din rejse til Palma De Mallorca

Søg rejse her

Barer og natklubber i Palma

Palma De Mallorca

Barer og natklubber i Palma de Mallorca

 

Selv om Palma ikke går helt i dvale om vinteren, er der meget mere gang i festlighederne forår, sommer og efterår, det gælder især for natklubberne. Husk på, at festen begynder sent på natklubberne. Kom ikke før kl. 12 eller 1 om natten.

 

Bed. En loungebar, hvor både turisterne og Palmas egne indbyggere ofte starter en festaften.

BED ligger på C/Jaume Ferrer 14. Åbent til kl. 01.00.

 

Made in Brazil. Brasiliansk bar indrettet i kitsch-stil, samba i højtalerne og caipirinhas

på bordene. Made in Brazil ligger på Passeig Marítim 27. Åbent man., tors. og søn. til kl. 03.45, i weekenderne til kl. 04.00.

Barcelona Jazz Café. Her spilles jazz, blues, flamenco og latinorytmer.

Barcelona Jazz Café ligger på C/Apuntadores 5 og har åbent til kl. 01.00 på hverdage

og 03.00 i weekenderne.

 

Pacha. Dans, dans, dans til høj musik. Pascha er festlig og varm. Klubben tilhører samme familie som den omtalte superklub Pacha på party-ø nummer 1, Ibiza. Der er en grøn indvendig gård til dem, der gerne vil have lidt frisk luft og en drink mellem runderne på dansegulvet. Man skal være pænt klædt på for at komme ind. Pacha ligger på Passeig Marítim 42, den store vej ved havnen, ca. 800 meter fra færgeterminalen. www.pachamallorca.com. Juni-september åbent alle dage til kl. 06.00, oktober-maj til kl. 06.00 tors.-søn. Entré ca. 15 euro.

 

Tito´s er Palmas største og hotteste natklub, som konkurrerer hårdt med Pachas. Tito´s er lidt hottere end Pacha, hvad angår udseende og indretning. Her blandes forkromet stål og store glaspartier, hvilket giver et dristigt og futuristisk look. På Tito’s er der 6 barer og lasershow. Den musik, der spilles, er primært house og pop for fuld udblæsning. Tito’s hovedindgang ligger på Placa Gomila, men der er også en indgang fra Passeig Marítim 33. Fra juni til midt i september er der åbent alle dage til kl. 05.00, fra midt i september til maj er der åbent til kl. 05.00 tors.–søn. Entré ca. 15 euro.

Kort over Palma De Mallorca

Header
Subject
Body
Footer