Supersaver.se Supersaver.no Supersaver.dk Supersaver.fi Supersaver.nl
Supersaver - Cart Supersaver - Cart Indkøbskurv0,-  Supersaver - Cart
Billige flyrejser med lavprisfly - Supersaver Supersaver - IATA Certified
Hjem
  1. Fly
  2. Fly + Hotel
  3. Hotel
  4. Udlejningsbil
  5. Ferie
  6. Aktiviteter

Salgsbetingelser

Ansvar for rejsens gennemførelse.
Supersaver.dk er kun formidler af flybilletter, hotelophold, udlejningsbiler og øvrige arrangementer. Vi har ikke ansvaret for eventuelle tidstabelsændringer, annullerede flyafgange, mistet bagage, bagage som ikke indgår i billetprisen eller andre begivenheder som har med rejsens gennemførelse at gøre. Vi har heller ikke ansvar for problemer i forbindelse med hotelophold eller udlejningsbiler. Sådanne problemer har de respektive leverandører ansvaret for. Derfor skal eventuelle krav med anledning af dette fremføres direkte til respektive leverandør.

Ændring og kontrol af oplysninger
Det er meget vigtigt at du helt fra starten foretager reservationen i det rette navn, dvs dit for- og efternavn i henhold til det navn som står i passet. Flybilletter er personlige og det er derfor ikke muligt at ændre i en allerede gennemført booking. Det er også meget vigtigt at du kontrollerer at ud- og hjemrejsedatoerne stemmer overens med din ønskede rejse, inden du gennemfører din bestilling.

For at foretage en bestilling hos Supersaver.dk skal du være fyldt 18 år. Visse lande tillader ikke indrejse i landet uden værge for børn under 18 år, eller med bekræftelse fra værges side. Venligst kontakt det respektive lands ambassade for yderligere information.

Kundens ansvar
Kunden har ansvaret for at læse salgsbetingelserne inden købet og forpligter sig til at kontrollere at stavningen af navnet i bookingen stemmer overens med stavningen af navnet i passet.

  • Vi beder dig venligst kontakte Supersaver.dk omgående, såfremt du ikke har modtaget din bekræftelse via e-mail i løbet af nogle minutter efter bestillingstidspunktet. Så snart du har modtaget din bekræftelse, beder vi dig venligst kontrollere at samtlige oplysninger er korrekte. Ved eventuelle uklarheder beder vi dig kontakte Supersaver.dk omgående.
  • Vi beder dig holde øje med den e-mail adresse som du angav i bookingen jævnligt, eftersom al korrespondance med Supersaver.dk sker via e-mail.
  • Du kan kontrollere dine flytider og eventuelle tidstabelsændringer på både din ud- og hjemrejse via den link som er vedhæftet i din bekræftelse eller direkte hos flyselskabet.
  • Undersøg altid med det respektive flyselskab hvilken terminal flyet afgår fra.
  • For at lave kontrol af flyselskabets incheckningstider i de forskellige lufthavne som du benytter på din rejse.
  • Undersøg altid de gældende visumregler for slutdestiantionen og eventuelle mellemlandinger hos ambassaden og flyselskabet.
  • Kontrollere altid samtlige vaccinationer som er nødvendige for rejsen.
  • Kontrollere gældende pasregler for respektive land samt udløbsdatoen på dit pass. Visse lande kræver at passet er gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomsten.
  • For rejser til og eller via USA gælder meget specifikke regler angående pas. Desuden er der krav på at passet skal være maskinlæsbart. Den amerikanske ambassade kan oplyse, hvilke regler som gælder for dig.
  • For  rejser til og eller via USA kræver de amerikanske myndigheder at samtlige passagerer søger indrejsetilladelse senest 72 timer før planlagt ankomst. Dette kan du læse mere om længere nede i vores salgsbetingelser.
  • Kontrollere altid at flyselskabet som du vælger tillader børn under 18 år, såfremt barnet skal rejse alene.


Lavprisselskaber (Norwegian)
Supersaver.dk vil give dig som kunde en så tydelig oversigt over udbudet af flybilletter som muligt. Derfor har vi også valgt at præsentere flyinformation og give dig mulighed for at bestille billetter med visse lavprisselskaber. Vær opmærksom på at bagagen ikke indgår i billetprisen, når du rejser med et lavprisselskab. Om du ønsker at medbringe bagage på rejsen, skal dette forudbestilles sammen med flybilletten Vi har ikke efterfølgende mulighed for at tilføje bagagen i bestillingen. I stedet for betaler du direkte til flyselskabet i lufthavnen og dette vil så være til en betydelig højere pris.

Betaling
Når først betalingen er gennemført er bookingen helt fastlåst og kan ikke ændres eller annulleres. Disse regler fastsættes af flyselskaberne og ikke af Supersaver.dk*. Når betalingen er modtaget, sender vi en bekræftelse på bestillingen til den e-mail adresse som du angav på bestillingstidspunktet. Denne bekræftelse er din flybillet/hotelbekræftelse og skal medbringes på hele rejsen.

*Supersaver.dk tager forbehold for tekniske problemer og prisfejl som vi ikke kan kontrollere og forbeholder os retten til at kontakte dig indenfor 24 timer på hverdage for eventuelle ændringer eller annullering af en gennemført booking. Såfremt et teknisk problem er opstået i forbindelse med en weekend, kontakter vi dig på den efterfølgende hverdag.

Betalingsmåder:

  • Betaling med Netbank (Danske Bank eller Nordea).
  • Betal med kreditkort (Dankort, Mastercard, Eurocard, Visa kort).

Du kan ikke betale med American Express, Diners Club, Maestro eller Elektronkort. Ved kortbetaling tilkommer en kortafgift, men du kan gratis betale via netbank. I visse tilfælde kan vi desværre ikke acceptere udenlandske betal/kreditkort.

Alle betalinger administreres af DRG (Den Danske Rejsegruppe CVR nr. 2561 3902). Det kan iblandt ske at debiteringen sker i to omgange. En betaling sker direkte til flyselskabet og en anden sker til DRG (Den Danske Rejsegruppe). Denne information finder du på din bekræftelse.

Prisændringer
Priser på flybilletter, hotelophold samt udbudet af flysæder og udlejningsbiler kontrolleres direkte af flyselskaberne, hotelleverandørerne og biludlejning firmaerne. Leverandørerne kan iblandt og uden varsel ændre i vilkårene, hvilket kan medføre en prisforhøjelse af den bestilte flybillet, hotelophold, udlejningsbil eller behov for en ny billet. Supersaver.dk tager forbehold for tekniske problemer og prisfejl som vi ikke kan kontrollere og forbeholder os retten til at kontakte dig indenfor 24 timer på hverdage for eventuelle ændringer eller annullering af en gennemført booking. Såfremt et teknisk problem er opstået i forbindelse med en weekend, kontakter vi dig på den efterfølgende hverdag. Afhængig af hvilket flyselskab du vælger samt type af flybillet kan det blive aktuelt med transport mellem to forskellige lufthavne. Du betaler selv omkostningerne i forbindelse med denne transport og du er selv ansvarlig for kontrollere og finde transport mellem de 2 lufthavne. Såfremt du har bestilt en rejse med overnatning i løbet af rejsen, har du selv ansvaret for at bestille og betale hotellet samt transporten til og fra hotellet. Dette gælder også ved tidstabelsændringer fra flyselskabernes side som ligger udenfor Supersaver.dk’s kontrol og ansvar.

Billetter
Bestillinger fra og med 1. juni 2008 indebærer i de fleste tilfælde at du rejser med en elektronisk billet (e-ticket). Dette indebærer at du får en bekræftelse via den e-mail adresse som du oplyste på bestillingstidspunktet. Vi anbefaler dig at altid have din bekræftelse tilgængelig på rejsen. På bekræftelsen finder du al vigtig information så som bookingnummer, flynummer, rejsetidspunkt mv. Ved bestilling af en tur- og returbillet er det ikke muligt at undlade at benytte sig af udrejsen og kun anvende hjemrejsen. Gør man dette, annulleres hele rejsen automatisk af flyselskabet og det er ikke muligt at få billetten refunderet efterfølgende. Billetprisen vises inklusive flyskatter. Ved afrejse fra visse destinationer kan du også blive pålagt at betale en lokal afgift kontant i afrejselufthavnen. Som kunde er du selv ansvarlig for at kontrollere hvor stor denne afgift er. Hvis du bestiller en tilslutningsrejse som ikke er med i samme bookingnummer/bestilling er vi ikke ansvarlig for eventuelle tidsændringer i din rejseplan som kan medføre at du ikke når frem til den bestilte tilslutningsrejse. Det er ikke muligt at få refundering af billetten.

Flytider
Alle flytider som angives er lokale tider. Eksempelvis: Står der at flyet afgår klokken 15:00 fra København Kastrup og ankommer til London klokken 16:30 er flyvetiden 2,5 timer, eftersom England ligger 1 time efter dansk tid. Flyver du fra eksempelvis USA, rejser du normalt om aftenen og ankommer til Europa næste dag. Dette vises med +1 efter tiderne. Bemærk at dette også kan forekomme på andre strækninger. Supersaver.dk er formidler af flybilletter og kan ikke stilles til ansvar for eventuelle tidstabelsændringer, annullerede flyafgange eller bagage som ikke indgår i billetprisen. Disse problemstillinger løses direkte med respektive flyselskab.

Ændring af tidstabel
Vær opmærksom på at flytiderne på din bookingbekræftelse er midlertidige og kan ændres. Flyselskaberne kan udenfor vores kontrol foretage tidstabelsændringer og annullere flyafgange. Dette kan iblandt ske med kort varsel. Som kunde er du selv ansvarlig for at kontrollere flytiderne for eventuel afrejse direkte hos flyselskabet i det land, du befinder dig samt at genbekræfte din reservation senest 72 timer inden aktuel afrejse.

En ændring af flytiderne giver ingen ret til prisnedslag, erstatningsrejse eller anden form for kompensation. Vigtigt! Du har selv ansvaret for at kontrollere dine flytider regelmæssigt for både din ud- og hjemrejse. Du kan altid kontrollere din booking via det link som var vedhæftet på din bekræftelse. Det er naturligvis også muligt at kontrollere flytiderne direkte hos flyselskabet. Supersaver.dk har ingen ansvar for at informere dig om gældende tidstabelsændringer eller annullerede flyafgange. Vi har heller ikke ansvaret for en annulleret rejse som skyldes en miljøkatastrofe, krigs- eller terrorhandlinger, strejke eller en anden opstået hændelse som indebærer en tydelig risiko for indstilling/aflysning af fly eller fare for de rejsendes sikkerhed før eller under rejsens løb.

Såfremt en tidstabelsændring medfører en senere ankomst til hotellet eller til biludlejningsfirmaet, skal du selv kontakte respektive leverandør for at meddele dette. 

Flybytte ved mellemlanding
Alle rejser som bookes via vores hjemmeside har en korrekt tilslutning/forbindelse. Minimumtiden for en mellemlanding er udregnet af det aktuelle flyselskab. Såfremt dit tilslutningsfly bliver forsinket, kontakter du selv flyselskabet for en eventuel ombooking. Om du har booket flere enkeltrejser eller kombineret forskellige billetter eller flyselskaber, er det dig selv som er ansvarlig for om du har tid nok til at skifte fly.

Afbestilling/ombooking
Flybilletterne udstedes umiddelbart efter bestillingstidspunktet og derefter er det hverken muligt at ændre eller refundere billetterne.Supersaver.dk følger altid flyselskabernes regler, som normalt er meget strenge dvs at det ikke er muligt at ændre eller refundere billetterne.  Vi kan kun tilbagebetale flybilletten, såfremt du har tegnet en afbestillingsforsikring hos os og samtidig opfylder betingelserne herfor. Tilbagebetalingstiden ligger mellem 4-12 uger, hvilket skyldes at refunderingen sker via flyselskabet. Ved en refundering tager vi en håndteringsafgift på DKK 295,- per billet. Vi refunderer ikke afgiften for afbestillingsforsikringen samt tidligere betalte vederlag, afgifter og eventuelle forsikringer (foruden SOLID rejseforsikring).

Afbestillingsforsikring
Man kan aldrig forudse sygdom for en selv eller sine pårørende. Derfor anbefaler vi dig at tegne en afbestillingsforsikring. Denne gælder om du eller nogen i din familie eller nærmeste rammes af akut sygdom, ulykke eller dødsfald. Med nærmeste anses i denne sammenhæng den forsikredes ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, forældre, far, mor og svigerforældre, personer som den forsikrede bor sammen med under ægteskabslignende forhold eller nogen i dit rejseselskab under din reservation. Alle  personer i din reservation må have tegnet afbestillingsforsikringen for at kunne drage nytte af den ved sygdom.

Følgende er ikke omfattet af Afbestillingsforsikringen:

  • Omkostninger som dækkes af andre afbestillingsforsikringer eller øvrige forsikringer i tilfælde af sygdom, ulykke eller skade, som er kendt (allerede diagnosticeret) i forbindelse med køb af forsikringen
  • Kroniske sygdomme / infektionstilstand / alvorlig psykisk lidelse, medmindre den pågældende har været fuldstændig symptom/sygdomsfri de sidste seks måneder fra den dato hvor rejsen blev bestilt i tilfælde af.
  • Sygdom, ulykke eller andre følge virkninger forårsaget af graviditet eller fødsel
  • Brug af alkohol, andre rusmidler, beroligende medicin eller narkotika
  • Udgifter, som den forsikrede får i forbindelse med annullering af rejsearrangementer
  • Eventuelle ekstra arrangementer som er relateret til din rejse men som ikke er på din bekræftelse, eksempelvis teaterbilletter eller lignende.


Afbestillingsforsikringen skal tegnes på samme tid som du bestiller dine flybilletter, hoteller eller udlejningsbil og kan efterfølgende ikke lægges til. Efter betaling kan afbestillingsforsikringen ikke refunderes. Sker der noget i løbet af rejsen, skal du kontakte din egen forsikring/rejseforsikring.

Billetten skal afbestilles senest 2 timer før afrejse for at afbestillingsforsikringen skal gælde. Afbestillingsforsikringen er ikke gyldig og kan ikke benyttes når rejsen er påbegyndt. Ved afbestilling udenfor vores åbningstid, skal du kontakte flyselskabet, hotelleverandøren eller biludlejningsfirmaet direkte.Ved afbestilling mod gyldig lægeerklæring refunderes hele flybillettens pris, men der lægges en håndteringsafgift på DKK 295,- per billet. Vi refunderer ikke afgiften for afbestillingsforsikringen samt tidligere betalte vederlag, afgifter og eventuelle forsikringer (foruden SOLID rejseforsikring). Vi refundere ikke eventuelle udgifter i forbindelse med lægebesøg og udfyldt lægeerklæringe.

Supersaver.dk’s lægeerklæring skal udfyldes af lægen og sendes til os senest fem (5) dage efter afbestillingen for at afbestillingsforsikringen skal gælde. Lægeerklæringen skal være underskrevet af en uafhængig læge uden familiemæssig tilknytning for at lægeerklæringen er gyldig. Via linken nedenfor kan du printe en lægeerklæring. Lægeerklæringen sendes til Supersaver.dk, Box 1340, S-75143  Uppsala, Sverige. Priser for afbestillingsforsikringen finder du under ”Spørgsmål og svar”.

Link till lægeerklæringen> >

Rejseforsikring – SOLID forsikringer
Forsikringen kan maximalt tegnes for en periode på 30 dage. Du tegner forsikringen i forbindelse med bookningen af din rejse. Samtidig med at du booker din flybillet vil systemet regne forsikringspræmien ud (dog max for 30 dage). Du skal skal svare ja eller nej til, om du ønsker denne forsikring.

Rejseafbrydelse eller sygeledsagelse
Hvis nogle i din nærmeste familie bliver alvorligt syg eller dør, mens du er på ferie, så dækker vi udgifterne, hvis du ønsker at afbryde rejsen for at rejse hjem og besøge familien. Vi dækker også, hvis dem du er på rejse med bliver syge og skal rejse hjem og du ønsker at følge med dem på rejsen.

Ingen selvrisiko
Vi refunderer selvrisiko’en på din familie- eller årsrejseforsikring, hvis noget går galt under rejsen. Normalt udgør en selvrisiko kr. 2000,- så hvorfor ikke bruge pengene på noget sjovere!

Tabte feriedage
Bliver du syg under ferien, kan du få erstatning for mistede feriedage. Kommer du til skade og dermed ikke kan udføre rejsens primære formål feks. på en golfferie, dækkes de dage du i henhold til en lægeerklæring ikke kunne spille golf.

Forsinket fremmøde
Tænk hvis du får stjålet dit pas på hjemrejsedagen, og dermed ikke når den planmæssige flyafgang! Så booker vi dig ind på næste fly og betaler flybilletten og erstatter dit pas.

Sygdom- og hjemtransport
Bliver du syg på en rejse udenfor Europa, så dækker forsikringen udgifter i forbindelse med lægebesøg eller hospitalsophold. Forsikringen dækker også, hvis du ekstraordinært må transporteres hjem fra rejsemålet. Forsikringen dækker også ekstraordinær transport indenfor Europa.

Spørgsmål vedr. forsikringen
Har du spørgsmål vedr. forsikringsbetingelserne kan du kontakte Solid Forsikring, på telefon +46 13 13 13 13.
Vær sikker på en vellykket ferie!

I tilfælde af akut behov for hjælp kontaktes SOS alarmcentral, +46 (0) 42 450 3360
Kontakt Solid Forsikring når rejsen er afsluttet for at anmelde skaden via en skadesanmeldelse.

For samtlige vilkår om rejseforsikringen - klik her> >

Hotel
Hotelbekræftelsen bliver udstedet umiddelbart efter betalingstidspunktet og derefter kan hotelopholdet hverken ændres eller refunderes. Supersaver.dk følger altid hotelleverandørens salgsbetingelser, som ofte er meget restriktive – dvs ingen ændring eller refundering tillades. Vi kan kun refundere dit hotelophold, såfremt du har tegnet vores afbestillingsforsikring og samtidig opfylder tilhørende krav, se de fuldstændige vilkår under Afbestillingsforsikring. Ved al kreditering tager Supersaver.dk en håndteringsafgift på DKK 295,- per person. 

Generelt indgår morgenmad ikke i prisen, når du bestiller dit hotel igennem os. Såfremt morgenmad indgår, vil denne information stå på bekræftelsen som vi sender til dig.

Informationen som angives på vores hjemmeside kommer direkte fra hotelleverandøren og følger amerikansk standard – og ikke europæisk standard. Vi kan ikke garantere værelsestyperne twinn og dobbeltværelse men kun angive dette som et ønske. Billeder som vises på hjemmesiden behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med det værelse som bestilles. Det hotelværelse du får via Supersaver.dk er altid et standardværelse om ikke andet angives. Vi anbefaler dig at skaffe din egen opfattelse af hotellets detaljerede standard. Graduering med stjerner anvendes som en helhedsbedømmelse af hotellets kvalitet, service og faciliteter. Venligst opservere at dette er en internationel bedømning som kan afvige fra de normer som skandinaver generelt er vant til. Supersaver.dk tager forbehold for eventuelle fejl i billeder og tekst samt ændringer angående informationen fra hotelleverandøren.

Information angående Nordamerika.
I Nordamerika kan tresengs- og firesengsværelser indebære 2 skt ”kingsize” senge som anvendes af tre respektive fire personer.

Eventuelle ændringer af en eksisterende booking som foretages direkte med hotellet garanterer ingen ret til erstatning eller kompensation fra Supersaver.dk. Såfremt dette skulle ske, skal en skriftlig redegørelse fra hotellet kunne bevise dette. Redegørelsen skal samtidig indeholde navn og telefonnummer til hotellets repræsentant. Informationen indgår efterfølgende i en eventuel reklamation mod hotelleverandøren.  

I nogle lande kan de lokale myndigheder opkræve ekstra skatter som eksempelvis turistskat. Disse udgifter og skatter skal betales lokalt på destinationen. Du er som kunde selv ansvarlig for at betale disse ekstra skatter samt for at finde ud af hvor meget det enkelte land evt. opkræver i skat. Den faktiske skattemæssige omkostning kan afvige fra vores foreløbige beregninger, hvilket betyder, at vi ikke kan oplyse dig om dem på forhånd.

Som gæst skal du foretage check-in den dag hotellet er bestilt til. Såfremt du ikke møder op den pågældende dag, annulleres hotelopholdet automatisk og ingen refundering vil være mulig. Vi kan aldrig garantere muligheden for et senere inchecknings-tidspunkt, men at dette skal aftales direkte med hotellet.

Hvis du har problemer med dit hotel I løbet af rejsen, bedes du venligst ringe til det telefonnummer som står oplyst på din bookingsbekræftelse.

Vi samarbejder blandt andet med IAN.com, Id nummer 218717.

Udlejningsbil
Supersaver.dk tilbyder udlejningsbil i samarbejde med Holiday Autos. Du har mulighed for at afbestille din udlejningsbil helt frem til 24 timer før afrejse mod en afgift på DKK 295,- Sker afbestillingen senere end 24 timer før afrejse er refundering kun mulig, såfremt du har tegnet vores afbestillingsforsikring og opfylder dertilhørende krav. Ønsker du at foretage ændringer i din lejekontrakt tilkommer en serviceafgift på DKK 295,- per bestilling. Du kan kun bestille udlejningsbil 6 måneder frem i tiden fra og med bestillingstidspunktet.

Såfremt en eventuel tidstabelsændring på flyet medfører en senere ankomst til biludlejlingsbureauet, er du selv ansvarlig for at kontakte udlejeren og meddele dette.

Klik her for at se de fuldstændige udlejningsbil vilkår> >

Pas, visum og transitvisum
Som kunde er du selv ansvarlig for at være i besidelse af et gyldigt pas. Ligeledes er du ansvarlig for at have gyldigt visum til din slutdestination samt eventuelt transitvisum/visum ved mellemlandinger. Det er vigtigt at du undersøger gældende regler vedrørende pas, visum og transitvisum hos det pågældendes ambassade samt ho sdet flyselskab som du skal flyve med. Som rejsende ansvarer du selv for de eventuelle omkostninger som opstår i manglen på ovenstående formaliteter.

Klik her for at få information om visum> >

Skal du rejse udenlands behøver du altid et gyldigt pas. Dette gælder også indenfor Schengenområdet. Passet bestiller du hos ”Borgerservice” i din kommune. Til trods for at paskontrol kun sker i få tilfælde indenfor Schengenområdet, skal du kunne legitimere dig under rejsen. Passet er det eneste dokument som beviser vores identitet og statsborgerskab.

Rejser du indenfor Norden kræves der ikke pas for danske statsborgere. Du skal dog altid medbringe legitimation som beviser din identitet. Rejser du til lande udenfor Schengenområdet skal du altid vise pas for at kunne passere den danske grænse. Ved indrejse skal du ligeledes kunne fremvise pas. Som dansk statsborger behøver man visum til visse lande. For at få de seneste oplysninger, skal du altid henvende dig til besøgslandets ambassade eller konsulat. Ved køb af en enkeltbillet er det dit eget ansvar at kontrollere med det aktuelle land, hvilke regler som er gældende ved indrejse på en enkeltbillet. Dette eftersom visse lande kræver at du allerede fra starten af har købt en tur- og returbillet.

Fra og med 12. januar 2009 kræver USA at alle rejsende som rejser til eller via USA søger indrejsetilstand senest 72 timer før planlagt indrejse. Vi anbefaler at du medbringer en udskrift af din godkendte ESTA ansøgning under hele rejsen.

Du kan foretage din registrering ved at klikke her > >

USA har ligeledes skærpede regler og krav på at passet er maskinlæsbart. Dette gælder for rejser til og via USA.

Vi beder dig altid kontrollere med den amerikanske ambassade, hvilke regler som gælder for dig ved at klikke her> >

Bagage
Information angående de nye regler for håndbagage finder du her> >
Supersaver.dk kan ikke stilles til ansvar for omkostninger for bagage, som ikke indgår i billetprisen. Venligst observere at visse flyselskaber tager en afgift for at medbringe bagage. Dette betales ved incheckning, direkte til flyselskabet.

Supersaver.dk kan hjælpe dig med at sende information til flyselskabet angående specielle ønsker eller specialbagage. Dette sker i henhold til vores prisliste, som du finder under ”spørgsmål og svar”. Vi har ingen mulighed for at påvirke flyselskaberne, når det drejer sig om bekræftelse af dine ønskemål eller specialbagage. Vi kan sende en forespørgsel og vi håndterer kun følgende: kørestole, snowboard, skiudstyr, golfudstyr, cykel, hund og kat. Øvrige former for specialbagage kan ikke bestilles via os. Såfremt dit specialbagage ikke bliver bekræftet af flyselskabet, giver dette ikke ret til refundering af flybilletten. Omkostninger for øvrigt bagage, som ikke er inkluderet i flybillettens pris, betales af dig som kunde direkte til flyselskabet.

Mistet/skadet bagage.Såfremt du har købt en flybillet er det ifølge luftfartsloven det flyselskab som du har rejst med, som skal yde erstatning til dig hvis du mister din bagage eller den bliver skadet under transporten. Eventuelle fejl eller skader skal påtales med det samme til flyselskabets repræsentant i lufthavnen eller til lufthavnens bagagehåndtering. Supersaver.dk kræver dokumentation fra lufthavnen på den anmeldte skade.

Uledsagede børn
Vi kan ikke håndtere de rutiner som findes omkring børn som rejser alene. Vi anbefaler dig i stedet for at kontakte flyselskabet direkte for at gennemføre hele bestillingen .

Spædbørn
Børn som endnu ikke er fyldt to år kan bookes som spædbørn. Dette indebærer at barnet ikke har sit eget sæde men i stedet for sidder på den voksnes knæ. Vær opmærksom på at dette gælder for hele rejsen, dvs. at barnet ikke må være fyldt to år inden rejsens afslutning. Om barnet fylder to år under rejsens forløb, skal en børnebillet bestilles for hele rejsen. Supersaver.dk refunderer ikke eventuelle omkostninger som opstår i forbindelse med at forkert type billet bestilles fra starten. Opdigtede navn på spædbørn accepteres ikke. Om en billet bestilles i fejl navn, kan dette medføre store omkostninger for dig som kunde. Vi kan ikke garantere ønskemål så som børnemad eller spædbarns-kryppe på flyet, da flyselskaberne efterfølgende kan gå ind og foretage ændringer. Bemærk at spædbørn skal have eget gyldigt pas.

Bestilling for endnu ikke fødte børn (ikke navngivne børn) eller personer som du ikke kender navnet på
Det er ikke muligt at foretage en booking for et barn som endnu ikke er født eller for en person, som du ikke kender navnet på. Du kan altså ikke foretage en bestilling på vores hjemmeside og angive eksempelvis ”baby” som navn, eftersom det korrekte navn ifølge passet skal angives ved bestillingen. Vi kan ikke garantere at børn som ikke findes med i reservationen fra begyndelsen kan garanteres plads på flyet. Det er ikke altid teknisk muligt at lægge til et spædbarn i en allerede eksisterende booking.

Vaccination
Det er dit ansvar som rejsende at have styr på, hvilke vaccinationer, forsikringer eller andre nødvendige formaliteter som kræves for at rejse til det land, som du planlægger at besøge. Eventuelle omkostninger i forbindelse med ovenstående betales af dig som rejsende.

Klik her for at få information om vaccination> >

Betalingsbedragerier
Supersaver.dk forbeholder sig retten til ikke at acceptere udenlandske og danske kreditkort samt at nægte betaling med kort, såfremt der foreligger en mistanke om bedrageri. Ved mistanke om eventuel forbrydelse kan krav om legitimation af betalingen kræves. Alle typer af kortbedragerier vil blive anmeldt til politiet og sendes til inkasso.

Personoplysninger
I forbindelse med en booking eller bestilling udleverer du dine personoplysninger til os (eksempelvis navn, adresse og kontokortsnummer). Disse behandles elektronisk. Supersaver.dk udleverer kun dine personoplysninger til tredje part, såfremt det behøves for at gennemføre og administrere din betaling samt for at kunne tage betalt for din booking. Med tredje part omfattes virksomheder og myndigheder indenom og udenfor EU og EES, som eksempelvis flyselskaber, hoteller, biludlejningsfirmaer eller forsikringer bestilt via forsikringsselskaber. Vi anvender kun dine personoplysninger for markedsføring (eksempelvis om du deltager i vores nyhedsbrev via email) og kun om du har accepteret dette. Har du ikke accepteret dette, anvendes dine personoplysninger kun for at gennemføre det køb som du foretager hos os. Du skal være minimum 18 år for at kunne foretage en reservation hos os. Supersaver.dk er ansvarlig for de personoplysninger som behandles. Du er altid velkommen til at kontakte os via en af ovenstående kontaktmuligheder.

Sortlistede flyselskaber
Visse flyselskaber har forbud mod at bedrive virksomhed indenfor EU.

Du kan læse mere om disse flyselskaber ved at klikke her> >

Dobbeltbookinger
Om du som kunde har en dobbeltbooking med samme navn, samme flyselskab og e-mail adresse kan flyselskabet annullere alle rejserne. Vi har ikke ansvaret for de afbestillinger som flyselskaberne foretager, såfremt de oplever at det drejer sig om en dobbeltbooking. Ingen refundering kan da foretages fra vores side. Dette kan flyselskaberne gøre uanset om bestillingen er gennemført via en anden hjemmeside eller et andet rejsebureau.

Følgende gebyrer er gældende i forbindelse med køb af produkter hos Supersaver.dk/Den Danske Rejsegruppe.
Betalning via internetbank 0,- dkk pr booking.
Kreditkortgebyr: Dankort max. 1,45 dkk + 0,1% af ordrebeløbet pr booking.
Kreditkortgebyr: Øvrige kort max. 1,25% af ordrebeløbet pr booking

Seating/pladsbestilling dkk 195,- pr bookning.
Visum Australien dkk 395,- pr. stk.

Specielbagage (hund, kat pr. stk) dkk 395,- pr. stk.
Specielbagage (snowboard, ski, golfudstyr, cykel og surfbræt)
dkk 395,- pr. bookning

Afbestillingsforsikring voksen dkk 245,- pr person
Afbestillingsforsikring barn + baby dkk 145,- pr person
(afbestilles mod gyldig lægeerklæring)

Rejseforsikring - indenfor EU (Pris afhænger af rejsens længde/antal dage) dkk 65,- + 10,- dkk pr dag
Rejeforsikring - udenfor EU (Pris afhænger af rejsens længde/antal dage) dkk 450,- + 20,- dkk pr. dag

Øvrigt
Som rejsende er du altid ansvarlig for at kontrollere din booking inden betalningen gennemføres. Det er ligeledes den rejsendes ansvar omgående at kontrollere at bekræftelsen fra Supersaver.dk stemmer overens med det det som blev bestilt. Skulle der være opstået en fejl, skal Supersaver.dk kontaktes omgående. Udenfor vores normale telefon åbningstid beder vi dig kontakte flyselskabet, hotellet eller biludlejningsfirmaet direkte for eventuelle ændringer. Billetterne udstedes umiddelbart efter betalingstidspunktet og derefter kan billetterne hverken ændres eller refunderes.

Reklamationer
Eventuelle problemer eller anmærkninger under rejsens gang fremføres direkte til leverandøren (flyselskab, hotelleverandør eller biludlejeren). Såfremt kompensation for yderligere meromkostninger begæres, skal både en kvittering for dette og en skriftlig aftale mellem dig og leverandøren medsendes. Får du udbetalt nogen form for erstatning eller kompensation direkte fra leverandøren frafalder normalt retten til eventuel kompensation efterfølgende. Reklamationer som ikke erstattes/kompenseres af leverandøren under rejsens gang, fremføres i stedet for direkte til Supersaver.dk for yderligere gennemgang.

Reklamationer modtages kun skriftligt via anvist reklamationsblanket senest 2 måneder efter hjemkomsten. Behandlingstiden ligger på cirka 3 måneder.

Reklamationsblanketten finder du her> >

Reklamationen sendes til:
Supersaver.dk
Att. Reklamation
Box 1340
S-751 43 Uppsala
Sverige 

Få en Brugerprofil hvor du kan gemme din personoplysninger, se dine bestillinger, få bonus og eksklusive tilbud som er tilpasset dine ønsker og favoritdestinationer.
Log ind »   Ny bruger »
 
 
Glemt password »   Ny bruger »
Glemt password?
Har du glemt dit password? Udfyld feltet med din e-mail adresse så sender vi dig et nyt password.
 
 
Bedste hotel pris
Hoteller i Malaga
Ibis Malaga Centro Ciudad 2 Star Hotel Ibis Malaga Centro Ciudad
Malaga
3 aug - 10 aug  7 nætter
161,-  person/nat
Hotel Zenit Malaga 3 Star Hotel Hotel Zenit Malaga
Malaga
5 sep - 11 sep  6 nætter
186,-  person/nat
Novotel Malaga Aeropuerto 4 Star Hotel Novotel Malaga Aeropuerto
Malaga
3 aug - 10 aug  7 nætter
201,-  person/nat
Bedste fly priser
Afrejse fra København til London
Norwegian Air 31 aug - 06 okt
679,-  /person
31 aug - 6 okt
Norwegian Air 21 sep - 30 sep
679,-  /person
21 sep - 30 sep
Norwegian Air 13 sep - 16 sep
679,-  /person
13 sep - 16 sep
Få tilbud i din mailbox
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev og modtag gode tilbud på fly og hotel!