Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Book din flyrejse med Supersaver

Søg rejse her

Lissabon


Lissabon – den smukke by på 7 bakketoppe

På nordsiden af vigen Mar del Palha, hvor floden Tejo løber ud i Atlanterhavet, ligger Lissabon smukt spredt ud over 7 bakketoppe. Lissabons ældste bydel er Alfama med gader i snoede labyrinter, som ligger under borgen Castelo de São Jorge. Baixa, som ligger vest for Alfama, er en helt anderledes bydel, for her er gaderne fuldstændig lige og retvinklede. Her ligger det store torv og trafikknudepunkt Rosso, hvorfra paradegaden Avenida da Liberdade starter.

Den hyggeligste og mest originale måde at komme omkring i det centrale Lissabon er ved hjælp af sporvogne og hejse- eller bjergbaner, fordi området er så kuperet.

Det dejlige klima opmuntrer til et langsomt tempo og til lange ophold i caféernes udendørs serveringsområder. Der kan du i ro og mag studere folkevrimlen over et glas galao (kaffe med varm mælk).

Lissabon er blandt Europas billigste storbyer, når det drejer sig om at spise ude, og selv om byen ikke er et gastronomisk paradis i stil med Paris, er der ikke desto mindre mange gode restauranter. De fleste spisesteder ligger i kvarteret omkring Avenida da Liberdade. Men den, der søger mere lystige omgivelser, bør i stedet gå på opdagelse blandt restauranterne i Baixa, Barrio Alto eller Alfama. Specialiteterne er fisk og skaldyr.

Lissabon har ikke meget kriminalitet, men vær forsigtig på bussen, i toget og ved turistattraktioner, hvor du bør holde godt fast i dine værdier og tasker.

Header
Subject
Body
Footer