Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Book din rejse til Rom

Søg rejse her

Seværdigheder og aktiviteter i Rom

Rom

Hovedturistkontoret ligger på Via Parigi 5, tlf. 06-360 043 99.

Colosseum, Il Colosseo, er den bygning, der mere end nogen anden symboliserer Rom, og som ses på mange postkort fra byen. Disse vægge kan fortælle om en skrækindjagende historie. Colosseum er det perfekte amfiteater og prototypen for alle verdens stadionbygninger. Kejser Vespasian lod mesterværket opføre i år 72, og bygningen blev en stor succes. Folk valfartede hertil for at se gladiatorerne kæmpe, kriminelle blive henrettet af vilddyr, og vilddyr, der kæmpede mod hinanden. Piazza del Colosseo. Metro Colosseo. Åbent kl. 09.00–19.30 om sommeren, til kl. 16.30 om vinteren. Billetkontoret lukker 1 time før. Entré 8 euro.

Forum Romanum, det antikke Roms politiske, kommercielle og religiøse centrum, som det tog 900 år at bygge. En broget blanding af tempelruiner og basilikaer. Her ligger det fabelagtige Colosseum, som var centrum for romernes underholdning.

Pantheon. Da Rom ikke længere var kejserby og i stedet kom ind i kristendommen, middelalderen og baroktiden, benyttede de nye herskere ofte genbrugsmetoden. Pantheon er én af de få bygninger fra antikken stid, der blev skånet, og som den dag i dag er et imponerende skue. Templet blev omdannet til kirke, hvilket betød, at det blev bevaret. Bronzedørene er tro til originalen. Italiens første konge,Vittorio Emanuele II, ligger begravet i kirken. Piazza della Rotonda, åben man.–lør. kl. 09.00–19.3, søn. Kl. 09.00–18.00, gratis entré.

Sankt Peterskirken er en af verdens største bygninger og måske verdens smukkeste kirke. Kirken ligger på Peterspladsen. Torvepladsen rækker symbolsk sine arme ud mod den katolske verden. I selve katedralen findes apostlen Peters grav og Michelangelos La Pieta. I Sankt Peterskirken ligger også den franske dronning Kristina begravet.
Basilikaen er åben okt.–mar. kl. 07.00–18.00, apr.–sep. kl. 07.00–19.00. Domkirken er åben okt.–mar. kl. 08.00–16.45, apr.–sep. kl. 08.00–17.45. Entré 4 euro.

Catacombe di San Callisto, Roms ca. 5 km lange underjordiske gange, mange er fra 400-tallet. Catacombe di San Callisto indbefatter 20 kilometer tunneler og en halv million grave. Via Appia Antica 78, 110 og 126, www.catacombe.roma.it. Åbent man.–tirs., tor.–søn. kl. 08.30–12.00, 14.30–17.00. Lukket i februar. Entré 5 euro.

Musei Vaticani & Sixtinske Kapel. Gennem historien har det vist sig, at paverne har været rigtig dygtige samlere. Ikke mange kunstnere vovede at modsætte sig en pavelig bestilling af et kunstværk, og det har resulteret i en gigantisk samling, der var på sit højeste i 1500- til 1800-tallet. Museumsbygningerne er fyldt med alt lige fra astronomi og kunst til egyptiske mumier. Billetten til museet gælder også til det Sixtinske Kapel, hvor Michelangelo fuldførte verdens største loftsmaleri, såvel som den meget beundrede yderste domkirke. Kunstneren brugte 5 år på loftsmalerierne, mens han lå på ryggen på et leje højt oppe under loftet. Resultatet er lige så svimlende, som det er smukt.

Piazza Navona. Roms smukkeste torv. Gå ikke glib ag billedhuggeren og arkitekten Lorenzo Berninis store skulptur Fontana dei Quattro Fiumi.

Kort over Rom

Header
Subject
Body
Footer