Malmø Lufthavn, Sturup
Malmö-Sturup Lufthavn (MMX) åbnede den 1. december 1972 som erstatning for den gamle lufthavn ved Bulltofta. Sturup Lufthavn skiftede i 2007 navn til Malmö Airport. I dag er Malmö Airport Sveriges fjerde største lufthavn og den 12. mest trafikerede lufthavn i Norgen. Lufthavnen ligger 30 km øst for Malmø, 55 km fra København og betjente 1,9 millioner passagerer i 2007. Malmö Airport har én terminal, to landingsbaner og beflyves af både rutefly og charterfly. SAS, Malmö Aviation, Sterling og Wizz Air er de selskaber, som har flest passagerer. Fra Malmø kan du flyve til 34 destinationer, heraf 30 internationale.
Her kan du læse mere om Malmö Airport. Klik på linkene nedenfor for at gå direkte til de oplysninger, du er interesseret i.
Terminaler
Malmö Airport har én terminal og otte gates. Klik her for at se et kort.
Service, mad og shopping
I Malmö Airport findes der to restauranter, 7-Eleven, Pressbyrån og en tapas-bar. Man kan købe pakker med smørrebrød og drikkevarer til at tage med om bord. I taxfree-butikken kan alle rejsende – udenrigs og indenrigs – købe parfume og kosmetik. Rejsende uden for EU kan desuden købe alkohol og tobak op til 25 % billigere.
Hvis du har behov for at tjekke e-mail eller surfe på internettet, er der trådløst internet i hele Malmö Airport. Sidewalk Express tilbyder internetstationer i indcheckningshallen ved siden af 7-Eleven samt efter sikkerhedskontrollen. Betaling foregår med kreditkort, vouchers, som sælges i Pressbyrån eller 7-Eleven, eller via roaming-partnere.
Malmö Airport tilbyder mange former for service, f.eks. valutaveksling hos Forex, opbevaringsbokse, hittegodsafdeling, kontantautomat (også for udenlandsk valuta) og konferencelokaler på lufthavnens hotel – Best Western Sturup Airport Hotel.
Transport til og fra Malmø lufthavn
Transporten til og fra Malmö Airport foregår via taxa eller bus.
Taxa:
Du finder taxa direkte uden for terminalen. Taxaselskaberne har faste priser for ture til Malmø og Lund. Spørg altid efter prisen inden afgang. Der findes også miljøvenlige taxaer og flytaxa ved lufthavnen. Du kan booke din egen eller dele en flytaxa. Læs også Vägverkets (vejdirektoratets) råd og tip om taxakørsel.
Bus:
Flybusserne går mellem Malmö Airport og togstationer i Malmø, Lund, Ystad Simrishamn og Svedala. Gå til flybussernes websted for at få flere oplysninger om stoppesteder, priser og køreplaner. Flybussen til togstationen i Svedala tager kun 12 minutter, og derfra kan du fortsætte rejsen med tog. Hvis du skal videre til København, kan du enten tage flybussen til Svedala centralstation eller til Malmø og derfra tage toget.
Parkering
I Malmö Airport findes der flere forskellige parkeringsmuligheder: Timeparkering, parkeringshus, døgnparkering, langtidsparkering, lavprisparkering og handicapparkering. Gå til Malmö Airports hjemmeside for at få flere oplysninger og priser.
Fly
Book dit fly til Malmø lufthavn direkte på vores hjemmeside, her kan du vælge mellem mere end 650 flyselskaber.
Fly + hotel
Du kan opnå gode tilbud, hvis du booker fly og hotel samtidigt.
Hotel
Malmö Airport har et hotel i lufthavnsområdet, Best Western Sturup Airport Hotel, som ligger et par minutters gang fra terminalen. I Malmø findes der mange hoteller at vælge mellem. Det nemmeste er at booke dit hotel her på Supersaver.dk. Vi tilbyder 80.000 hoteller i hele verden i alle prisklasser.
Billeje
I Malmö Airport findes flere store biludlejningskæder – Hertz, Avis, Europcar, Sixt og MABI Hyrbilar. Du kan booke din udlejningsbil her på Supersaver.dk.
Gå til Malmø lufthavn´s officielle hjemmeside for at få flere oplysninger om lufthavnen.
|







