Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Bydele og områder i Amsterdam

Amsterdam

De mange forskellige bydele og områder i Amsterdam

 

Den gamle by, Oud Centrum, er Amsterdams gamle bykerne og ligger inden for kanalbæltet og floderne Amstel og Singel. Her findes det historiske Amsterdam med smukke huse fra 1600-tallet, slot, spir, caféer og behagelige promenadestrøg. Her ligger alle seværdigheder også i gåafstand.

Den gamle by er inddelt i 2 dele – mod vest Nieuwe Zijde, nye side.

Mod øst ligger Oude Zijde, gamle side. Den gamle side rummer meget af det, der er den oprindelige by, men her ligger også Red Light Districts bordeller og den smudsige sexhandel. Prostitution har været lovligt i Amsterdam siden 1911, bordeller siden år 2000.

 

Torvet Dam kommer du til via gaden Damrak. Dette sted er byens hjerte. Her mødes folk for at spise is, omgås hinanden og se på mennesker. På torvet er der også det 22 meter høje Nationalmonument, der er rejst til minde om hollandske soldater, der faldt under anden verdenskrig.

 

Zeedijk er en legendarisk gade med skummelt rygte. Gå i retning af hovedbanegården og gå mod sydøst. Kryds over Prins Henrikkade, og du er fremme. I 1600-tallet var det tumleplads for sejlskibenes sømænd, og i 1970’erne hærgede heroinmisbruget her. Nu har gaden fået et sundere image. Her ligger nu det kinesiske Fo Kuang, et buddhisttempel komplet med munke, nonner og vegetarisk restaurant.

 

Nieuwe Zijde, den gamle bys nye side, er helt anderledes end dens gamle side. Her er der tidløse forretninger, sjove butikker, caféer og restauranter. Pulsen er høj i dette område. Torvet Spui forbinder Amsterdams største butiksgade Kalverstraat med de andre hovedgader

Nieuwezijds, Voorburgwal og Spuistraat. Om fredagen afholdes her bogmarked, som nok er et besøg værd.

 

Alle byens kanaler danner Amsterdams signatur. Byen blev bygget mellem havet og landjorden, og hele 165 kanaler fordeler det strømmende vand.

Ældst er kanalen Singel - middelalderens oprindelige voldgrav. Smukkest er kanalerne Herengracht, Keizersgracht og frem for al Prinsengracht.

 

Prinsengracht viser Amsterdam set fra sin smukkeste side. Smalle husfacader, mørkt vand og opfindsomme husbåde. Her finder du udstillingen af husbåde, Woonbootmuseum, herlige promenadestrøg og hyggelige caféer. Her ligger også Anne Franks hus og Homomonumentet, som minder os om ond død og menneskers intolerance. Området beskyttes af kirken Westerkerks høje spir. Tag en tur op i dens tårn, og du vil indse hvor mageløst smuk Amsterdam er.

 

Museumplein ligger sydøst for Leidseplein og er Europas fornemste museumsdistrikt. Her ligger så mange museer i verdensklasse, at det er svært at holde styr på. Der er Rijksmuseum, Stedelijk Museum of Modern Art og Van Gogh Museum. Husk at nyde og beundre den fantastiske kunst på dette sted. Besøg dernæst den gigantiske park Vondelpark, som ligger i nærheden. Den er fyldt med friske græsplæner, sjove caféer og glade picnicselskaber.

 

Jodenbuurt. Det gamle jødiske kvarter. Her ligger det jødiske museum, men også Rembrandts hus, hvor kunstneren boede, blev ludfattig og til sidst smidt ud sin bolig.

 

Amsterdams havn er stadig blandt de 15 største i verden. Langs Oostelijk Handelskade ligger smarte fiskerestauranter og ind imellem kan du se på krydserfartøjer, der ligger for anker. Tag dernæst en spadseretur eller båden til Java Eiland og Borneo, det nye Amsterdam. Hele området er fyldt med spændende, dristig og skælmsk arkitektur.

 

Kort over Amsterdam

Billige fly til Amsterdam

Header
Subject
Body
Footer