Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Bydele og områder i Athen

Athen

 

Syntagma er det moderne Athens midtpunkt. Syntagma betyder ”forfatningstorvet”. Ved torvet ligger det pragtfulde Hotel Grande Bretagne og parlamentet, der oprindeligt var Grækenlands kongeslot. Den ukendte soldats grav bevogtes af elitesoldater. I området omkring Syntagma ligger flyselskabskontorer, banker, eksklusive caféer, busholdepladser, postkontor og turistinformation. Under torvet er der en metrostation til to af Athens nye metrolinjer.

Mellem Omonia og Syntagma går der tre stærkt trafikerede boulevarder parallelt med hinanden: Akadimias, Leof Elef Venizelou (som også kaldes Panepistimiou) og Stadiou. Bilerne kører på boulevarderne fra tidlig morgen til midnat. Nogle restauranter er åbne hele døgnet her. Det er ikke Athens mest charmerende område, men der er også smukke bygninger. På Leof Elef Venizelou ligger den athenske trilogi, som består af Universitetet, bygget 1839-50, Videnskabsakademiet, bygget 1859-87, og Nationalbiblioteket, der blev bygget 1885–91.

Mellem Syntagma og Omonia ligger også Athens mest livlige forretningsstrøg, Ermou. En gågade med alle de store internationale varemærker. Her handles der især med tøj og sko.

Plaka, Athens mest populære turistområde, blev påbegyndt i 1400-tallet. Her snor gaderne sig som i en labyrint, og stræderne er fyldt med souvenirbutikker, taverner, restauranter, barer og natklubber. De fleste turister færdes på gågaderne Kydhathineon og Adrianou og omkring torvene Platia Filomousou og Platia Agoras.

Anafiotika ligger over for Plaka, ved foden af Akropolis. Her ligger der små maleriske hvide huse i ægte græsk bystil à la Anafi. Anafiotika er en by midt i storbyen med kunstneratelierer, små byhuse, krydderurteduftende beplantninger – og en fantastisk udsigt over den moderne by og Lycabettus.

Monastiraki er et kvarter, der er centrum for 7 hektiske basargader og et lille torv med metrostation. Her er der traditionelle caféer, flere nye barer og Athens antikvitetsmarked Agora. Her mødes Europa og Den Nære Orient og skaber en skøn flerkulturel stemning. Det føles mere som om du er landet i Mellemøsten end i Europa.

Psyrri er en travl grim hverdagsbydel om dagen, men forvandles til et smart forlystelseskvarter om aftenen. På det tidspunkt finder man designede barer med dansegulv, barer med aparte indretning, jazzklubber og store diskoteker.

Gazi var for længe siden et arbejderkvarter, hvor folk både arbejdede i industribygningerne og boede i området. I dag er det et kulturcenter med gallerier, teaterscener, koncertsale og et museum for den græske operasangerinde Maria Callas. Den nye tunnelbanestation Kerameikos har igen sat liv i gaderne. På mange af barerne spiller landets hotteste discjockeys, og byens trendsættere spiser, drikker og fester natten lang. 

Exarhia er Athens studenterkvarter. Her er stemningen intellektuel, kunstnerisk og afslappet. Bogcaféer, caféer, musikklubber og restauranter står tæt på små hyggelige gader.  Her mødes studerende og unge atheniensere, involverer sig, drikker kaffe og lytter til musik.

Kolonaki er Athens dyre kvarter. Her ligger de dyreste og mest elegante caféer, butiksgaden Skoufa, hvor mærkevarebutikkerne ligger side om side, de mest eksklusive kunstgallerier og den smukke Lycabettus, som er Athens højeste bakke eller måske rettere bjerg. Man kommer dertil via en gangsti eller med bjergbanen.

Kort over Athen

Billige fly til Athen

Header
Subject
Body
Footer