Seneste flybillet søgning

Mobil rejseplan

Nyhedsbrev

Bedste fly priser

Bedste flybilletpriser med KLM

Bedste flybilletpriser med SAS

Bedste flybilletpriser med Lufthansa

Charles de Gaulle International Airport (CDG)

Paris

Charles de Gaulle International Airport ligger 23 km uden for Paris og er Europas næstmest trafikerede lufthavn med ca. 60 millioner passagerer om året. Charles de Gaulle blev åbnet i 1974 og har i dag tre terminaler og fire landingsbaner. Lufthavnen beflyves af 130 flyselskaber, som flyver til destinationer i hele verden.

Her kan du læse mere om Charles de Gaulle International Airport. Klik på linkene nedenfor for at gå direkte til de oplysninger, du er interesseret i.

Terminaler

Charles de Gaulle har tre terminaler, og terminal 2 består desuden af seks haller, hal 2A – 2F. Terminal 2 er meget stor med lange afstande og kan være meget travl. Kom derfor i god tid inden afgang. Mellem terminalerne går gratis, automatiske CDGVAL-tog.

Service, mad og shopping

Charles de Gaulle har et stort udbud af restauranter, caféer, fast food-butikker og barer. Her kan man finde fantastiske shoppingmuligheder med alt fra souvenirs og tax-free til designermode og tilbehør.

Hvis du har behov for at tjekke e-mail eller surfe på internettet, er der både kiosker med internetopkobling samt internetcaféer. Derudover er der trådløst internet i alle terminaler.

Du kan slappe af i en af Charles de Gaulles' lounges, få en massage eller skønhedsbehandling i terminal 2 eller søge tilflugt i et af kapellerne, som byder alle religioner velkommen.

I lufthavnen kan du finde alle former for service, f.eks. apotek, kontantautomater, vekselkontorer, skadestue, erhvervscenter, postkontor, bad, puslerum, legepladser, spillehal og frisør. Af sikkerhedshensyn findes der ingen opbevaringsbokse eller bagageopbevaring.

Transport til Paris

Fra Charles de Gaulle kan du tage med taxi, tog eller bus.

Taxi: Der findes taxi uden for alle terminaler, og du kommer til Paris' centrum på mellem 30 minutter og en god time, alt efter trafik.

Tog: RER-hurtigtog, linje B, afgår til Gare du Nord midt i Paris hvert 10. til 15. minut, og turen tager ca. 30 minutter. Fra togstationerne i Paris kan du tage videre med metroen. Du kan også tage med hurtigtoget TGV fra togstationen i terminal 2. Følg skiltene "Paris by train"/"Paris par le train" for at komme til stationerne for TGV og RER.

Bus: Der findes flere busforbindelser, f.eks. Roissybus, som bringer dig til centrum i Paris på ca. 45 minutter og afgår fra alle tre terminaler hvert 15. til 20. minut. En anden mulighed er Air France-busserne, som går hver halve time.

Gå til Charles de Gaulle International Airports officielle hjemmeside for at få flere oplysninger.

Fly

Book dit fly til Charles de Gaulle direkte på vores websted. Her kan du vælge mellem mere end 650 flyselskaber.

Fly + hotel

Du kan opnå gode tilbud, hvis du booker fly og hotel samtidigt.

Hotel

Der findes mange hoteller både i nærheden af Charles de Gaulle og i Paris. Det nemmeste er at booke dit hotel her på Supersaver.dk. Vi tilbyder 300.000 hoteller i hele verden i alle prisklasser.

Billeje

I Charles de Gaulle finder du alle de store biludlejningsbureauer – Hertz, Avis, Europcar, Budget m.fl. Du kan booke din udlejningsbil her på Supersaver.dk.

Til toppen af siden

Billige fly til Paris

Header
Subject
Body
Footer